23948sdkhjf

Salling Group mister medlem af topledelsen: Jeg vender hjem

Dagligvarekoncernen Salling Group skal på jagt efter en ny kommunikations- og CSR-direktør.

Annette Juhler Kjær, der også er medlem af Salling Groups topledelse, forlader til foråret koncernen for at blive kontorchef i Miljøministeriet med ansvar for strategi og kommunikation.

Det skriver hun på LinkedIn.

- Efter at have stået i spidsen for først Public Affairs & CSR-afdelingen og senere også Communication vender jeg nu hjem. Til København og Slotsholmen, skriver Annette Juhler Kjær.

Annette Juhler Kjær kom til Salling Group i januar 2019. Ansættelsen skete i forlængelse af Salling Fondenes tilbagekøb af Danmarks største detailhandelskoncern.

Tidligere har Annette Juhler Kjær været partner i public affairs-virksomheden Vespa Crabro og ejer af rådgivningsvirksomheden Juhlers.com. Hun har også arbejdet som særlig rådgiver i Økonomi- og Erhvervsministeriet, som koncerninformationschef i Danisco A/S samt politisk reporter og vært på TV2 Nyhederne og TV Avisen.

Nu byder 2021 på nye udfordringer.

- Nu ser jeg frem til at slutte godt af i Salling Group, hvor de kommende måneder helt sikkert heller ikke bliver kedelige, skriver Annette Juhler Kjær.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094